Bare rolig, du er ikke den eneste. Selv forhandlerne kan ikke altid svare på, hvad forskellen er på de forskellige Moccamastere på markedet.
Den gode nyhed er, at der ikke er den store forskel - Uanset hvilken model du vælger, er du sikret en rigtigt god kop kaffe. Forskellen ligger i detaljer, udseende og små ekstra funktioner.
Fælles for dem alle er den kraftige effekt på varmelementet, den hurtige bryggetid og den jævne spredning af vandet over kaffen. Alle maskinerne har en volume på 1,25 liter, en effekt på 1520W og en bryggetid på ca 6 minutter.
 |
Moccamaster H741 Homeline
Den mest simple Moccamaster-model. Filterholderen står direkte på kanden, og der er ingen separat kontrol over varmepladen. |
 |
Moccamaster KB741
Næste trin i Moccamaster-serien. Filterholderen står på en holder, der er fastmonteret på maskinen - man kan derfor fjerne kanden uden filterholder. Filterholderen er forsynet med et drypstop der betjenes manuelt med en lille skydekontakt. Drypstoppet fungerer også som "aromakontrol" ved brygning af halve kander. KB741 har en kontakt, der lader dig kontrollere varmepladens effekt, når der kun er en halv kande kaffe tilbage. |
 |
Moccamaster KBG741
Som på KB741 er filterholderen monteret på selve maskinen frem for på kanden. Desuden er filterholderen forsynet med automatisk drypstop-funktion, der aktiveres når kanden fjernes fra varmepladen. Kande og filterholder har et anderledes design end på KB741. |
 |
Moccamaster KBGC741
Som på KBG741, men med lampe der lyser, når maskinen behøver afkalkning.
|
 |
Moccamaster KBGC982
Moccamasters nyeste skud på stammen. Som KBGC741, men i en række forskellige farver, der kan passe ind i dit retrokøkken 😉
|
 |
Moccamaster CD
En af de få maskiner fra Moccamaster der stikker lidt ud blandt de andre. Funktionerne er de samme som KBG741 = Automatisk drypstop og separat kontrol af varmeplade.
|
 |
Moccamaster GCS
En kompakt model med automatisk drypstop og afkalkningsindikator.
|
 |
Moccamaster KBGT741
Modellen der brygger kaffe direkte i termokande. Maskinen har automatisk drypstop, men naturligvis ikke nogen varmeplade.
|
 |
Moccamaster Cup-one
Moccamasters nyeste maskine der brygger én kop kaffe direkte i kop. Maskinen har en volume på 33cl, en effekt på 1090w og en bryggetid på 4 minutter. Maskinen slukker automatisk, når den har brygget færdigt.
|
Maskiner med betegnelsen AO (Auto Off) slukker automatisk varmepladen efter 2 timer, så du undgår den klassiske sovsekulør i bunden af kanden, når den har været glemt en halv dags tid.
Ud over de modeller jeg har vist her, findes der et par varianter med større volume og nogle modeller, med to eller fire bryggeenheder sat sammen.