Karakter:

Maskinen er ikke længere på markedet – Faktisk har OBH Nordica slet ikke espressomaskiner på markedet for tiden. Selv deres kapselmaskine er udgået, og der er ingen planer om en erstatning.

Men jeg støder alligevel på maskinen hist og her, så jeg vil gerne fortælle om mine erfaringer med maskinen, inden de glider ud af erindringen.

I salgsannoncen ser maskinen ud som de fleste andre; 1 liter vandtank, 15 bar tryk, 1150w varmeelement og varmeplade til kopper på toppen.

Målgruppen

Maskinen er billig, og henvender sig nok til dem, der vil have mulighed for at lave en enkelt cappuccino en lørdag formiddag. Den er meget enkel i udformningen, og findes også i rød, i Chili-serien.

Hvis du på nogen måde er seriøs med din espresso, så er dette ikke maskinen for dig. Hvis du gerne vil have en maskine, du let kan lave kaffe på, er dette heller ikke løsningen.

Byggekvalitet

Maskinen er lavet af plastik og føles som om den er ved at falde fra hinanden. Portafiltret har to udløb, og en lille vippearm der holder filterkurven på plads når du banker pucken ud. Også dette føles som om det er lige på grænsen til at gå i stykker, bare du giver det et hårdt blik.

Damparmen kan svinges ud, men kan ikke vippes – Den sidder OK, og kunne sikkert betjenes uden større problemer, hvis ikke det var fordi den var så dårlig. Udenpå metalrøret sidder en plastikkappe, der skulle gøre det lettere at dampe mælken. Den virker dog nærmest omvendt, og gør det umuligt at få et fornuftigt mælkeskum.

Vandtanken på maskinens højre side indeholder en liter, men er svær at få ud og sætte i p.g.a. plastslangen der skal ned i tanken.

Betjening

Betjeningen er typisk for en semiautomatisk espressomaskine. Maskinen har en tænd- og slukknap fint placeret på forsiden, samt en knap for pumpe og en for dampstadie. På siden sidder et drejehjul der regulerer dampen. To lys indikerer varme- og damptilstand.

Den medfølgende tamper er en vittighed, som det er tilfældet ved de fleste espressomaskiner. Den har en måleske i den anden ende, men det er også det eneste positive at nævne om den.

Den lille vippearm der holder filterkurven på plads i pistonen fungerer, men sidder lidt i vejen, når portafiltret skal sættes i maskinen.

Der er ingen trevejsventil i maskinen, så du kan ikke bare tage filtret af, når du har brygget klart – Hvis du gør det, så har du kaffegrums i hele køkkenet. Du må pænt lade det sidde i flere minutter, så trykket når at udligne sig.

Fordele

  • Billig (ish)

Ulemper

  • Kun én boiler
  • Pumpen er svag og giver ikke et jævnt tryk
  • Ujævn varme
  • Ingen trevejsventil
  • Plastagtig
  • Besværlig vandpåfyldning
  • Dårlig steamerarm

… Jeg stopper her…

Konklusion

Jeg nåede at have maskinen i flere uger, før den gik i stykker og måtte byttes. Maskine nummer to holdt i et halvt år – og det var ikke fordi den blev benyttet særligt meget – jeg forsøgte måske at trække et shot et par gange om måneden for at give den en chance. En dag ville den gerne brumme og bruge strøm, men der kom hverken vand eller damp.

OBH Nordica Invito er et glimrende eksempel på, at billige espressomaskiner hurtigt bliver dyre. Jeg kunne købe flere café-cappuccinoer for maskinens pris, end jeg kunne nå at trække på den inden den døde.

Hvis ens budget ikke tillader mere end denne maskine, så er pengene bedre spenderet på en Handpresso. Den laver desuden bedre espresso!

Ved at anvende dette site, accepterer du brugen af cookies - Læs mere om cookies OK

Information om cookies

Hvad er en cookie?

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil websites gemmer på din computer, for at de kan genkende computeren næste gang du besøger websitet. En cookie er passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Cookies benyttes ikke til at lagre personlig data. I tilfælde hvor systemet har behov for at lagre personlig data, bliver det lagret på serveren, og kan derfor ikke tilgås af andre websider.

Fravalg af cookies

Hvis du ikke ønkser, at websites skal kunne benytte cookies, kan du bede din browser om at blokere for dem. Hvis du beder din browser blokere for cookies, vil du ikke blive registreret når du besøger denne eller andre websites. Du skal dog være opmærksom på, at mange funktioner på et website er afhængige af cookies. Blokerer du dem kan du derfor risikere, at websites holder op med at fungere efter hensigten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring sitets brug af cookies, er du velkommen til at tage kontakt med sitets ejer. Kontaktinformationer finder du på websitet.

Hvilke cookies bruges på dette site?

Funktioner på sitet

For at visse dele og funktioner på sitet kan fungere, benyttes cookies - f.eks. til at gemme indstillinger, valg eller lignende.

Statistik

For at vide hvor mange der besøger siden og for at kunne forbedre brugeroplevelsen, benyttes cookies for at følge besøgendes adfærd. Al data indsamles anonymt af 3. part.

Andet

I forbindelse med de affiliateaftaler dette site har indgået med visse forhandlere, benyttes en cookie for at identificere besøgende fra sitet.

Fravælg cookies

Fravælg cookies

Hvordan du fravælger cookies afhænger af, hvilken browser du benytter. Her finder du fremgangsmåden til de mest almindelige browsere: