Nogle kan lide kaffe, andre kan ikke. At drikke kaffe skal læres, for ligesom med f.eks. øl og vin, består kaffe af en en masse forskellige smagsindtryk der blandes, og giver det komplette billede. Og ligesom med øl og vin er der stor forskel på smagen.
Har du nogensinde smagt på kaffen? Altså, udover at nyde kaffen som kaffe - virkelig smagt på den? Hvis du giver dig tid og åbner op for sindet (og smagsløgene) vil du opleve, at kaffen er meget mere end blot en bitter suppe der holder dig vågen.
Jeg har lavet en lille infografik der viser, hvordan du kan bryde din kaffes smag ned i enkeltdele. På den måde kan du identificere de elementer, der gør netop din yndligskaffe til favoritten.